Kenneth K

Her er en skitse og lidt billeder af min biotop. Jeg har valgt at bruge min egen have, da jeg så kan følge den hver dag, uden at skulle køre efter det. Lige nu er bøgehækken vissen, og græsset ser noget trist ud. Jeg glæder mig til at følge med når det hele begynder at springe ud. Ligeledes har jeg fået lov af naboen, til at bruge hans grund. Naboens grund er lidt mere anlagt efter naturens bedst befindende. Der vil løbende komme lidt flere billeder.

Skitse af biotop

Min have

Naboens "natur grund"

10 Planter

Påskelilje

Navn: Påskelilje

Latinsk navn: Narcissus pseudonarcissus

Informationer: Påskeliljen er en art af løgplante i slægten Narcissus, der også omfatter pinselilje og tazet i narcisfamilien. Den har smalle blade og et blomsterskaft med en enkelt, gul blomst, der er omgivet af et hindeagtigt hylsterblad. Arten er vildtvoksende i de varmere dele af Europa, måske så langt mod nord som England og Irland, men er også hyppigt forvildet fra dyrkning.

Kilde:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Aspargesordenen_(Asparagales)/p%C3%A5skelilje

Tusindfrø

Navn: Tusindfrø

Latinsk navn: Bellis perennis

Informationer: Tusindfryd er en flerårig urt med en rosetdannende vækstform. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne.Blomstringen sker gennem hele den frostfrie tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven er margeritagtig og sidder for enden af en bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer villigt.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Tusindfryd

En ???

Navn:

Latinsk navn:

Informationer:

Kilde:

Mirabelletræ

Navn: Mirabelletræ

Latinsk navn: Prunus cerasifera

Informationer: Mirabel stammer formentlig fra Mellemøsten og Sydvestasien, hvorfra den ved dyrkning har bredt sig til det meste af Central-, Syd- og Vesteuropa samt over store dele af Asien. Den findes overalt i Danmark, specielt omkring bebyggelser. Mirabel blomstrer i april-maj og har ofte velsmagende eller melede gule eller røde frugter. Mirabel kaldes også kirsebær-blomme, det er en stor busk eller et op til 8 meter højt træ. Barken er glat og i begyndelsen grønlig. Mirabel kan bruges til både vinfremstilling og marmelade.

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/mirabel/

Krokus

Navn:

Latinsk navn:

Informationer:

Kilde:

Vintergæk

Navn: Vintergæk

Latinsk navn: Galanthus

Informationer: Vintergæk er en flerårig, urteagtig løgplante, der danner en roset af grundstillede blade. De er linjeformede og oprette med hel rand og afrundet spids. Begge bladsider er blågrønne. Blomstringen sker i januar-marts, hvor man finder den enlige blomst, på en særskilt, glat og hårløs stængel. Blomsten er regelmæssig og 3-tallig, men fremtræder dråbeformet. Blosterbladene er hvide med en grøn aftegning. Frugterne er kapsler med mange frø. Rodnettet består af et lille løg og en kage af trævlede rødder. Planten danner sideløg, som bidrager til formeringen.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Vinterg%C3%A6k

Mælkebøtte

Navn: Mælkebøtte

Latinsk navn: Taraxacum

Informationer: Mælkebøtten også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte - er en 15-45 cm høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade. Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft. Den er meget almindelig i hele Danmark på lysåbne steder. Mælkebøtten formerer sig uden forudgående befrugtning (apomixis), hvilket betyder at Mælkebøtte kan opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400 småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Alm. Mælkebøtte er navnet på en af disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Taraxacum eller Taraxacum sect. Ruderalia). Sektionens småarter kendes blandt andet på deres omkring 5 cm brede blomsterkurve.

Mælkebøtten er meget rig på beta-caroten, som vi kan konvertere til vitamin A. Den er også rig på C-vitamin, fibre, kalium, jern, calcium, magnesium, zink og fosfor. Det er et godt sted at få B vitaminer, spormineraler og organisk natrium. Mælkebøtter indeholder også protein, faktisk mere end spinat. Mælkebøtte blade, blomster og rødder er alle spiselige. De har en let bitter smag, der kan minimeres ved at høste dem i efteråret eller foråret. Madlavning fjerner den bitre smag samt og bladene er en fantastisk tilføjelse til salater. Mælkebøtter betragtes generelt som sikre i fødevarer og på medicinsk niveau. Nogle mennesker kan få allergiske reaktioner af mælkebøtte.

Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_M%C3%A6lkeb%C3%B8tte

http://billignaturmedicin.dk/maelkebotte-eller-lovetand/

Almindelig vedbend (Efeu)

Navn: Almindelig vedbend

Latinsk navn: Hedera helix

Informationer: Planten kendes også under det tyske navn Efeu. Planten er en klatrende stedsegrøn busk, eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer, murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på 25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering.

Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4200

Lyng

Navn: Lyng

Latinsk navn: Erica

Informationer: Lyng er en stor slægt med henved 700 arter. Ca. 600 af arterne hører hjemme i Sydafrika, og de kaldes ofte Kap-Lyng. De øvrige ca. 70 arter kommer fra andre dele af Afrika, Middelhavsområdet og det øvrige Europa. Slægtens medlemmer er vintergrønne eller stedsegrønne dværgbuske med nåleformede blade. Blomsterne er som regel nikkende, og de sidder enten enkeltvis i bladhjørnerne eller i endestillede stande. De er 4-tallige og krukkeformede. Frugterne er kapsler med mange frø.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Lyng

Blåbærbusk

Navn: Blåbær

Latinsk navn: Vaccinium corymbosum

Informationer: Blåbærbuske er fra lyngfamilien og er naturligt udbredt på sure sandjorder og i højmoser. Den i Europa vildtvoksende blåbærart, Vaccinium myrtillus, er 15-40 cm høj og bærer i sensommeren modne, blåduggede bær på ca. 0,25 g; den findes i skovlysninger og på hedeområder. Den jeg har i min biotop er en amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, hvoraf mange sorter har bær på over 2 g. Blåbær er en surbundsplante og bør plantes i et ca. 100 l stort hul, som er fyldt med ukalket sphagnum og plantedele. Den tåler ikke udtørring. I juli begynder bærrene at titte frem og helt hen til september, kan der høstes blåbær. Blåbærret er et af naturens sande mirakler: det er blevet brugt til farvning af tøj, som naturmedicin mod sukkersyge, mavebesvær, højt blodtryk og diarré og naturligvis også som fødekilde. Blåbær er på listen over verdens sundeste råvarer og det skyldes blandt andet dets høje indhold af c-vitamin, karotin og jern, men mest af alt det tårnhøje indhold af antioxidanter, som styrker immunforsvaret. Udover at spise dem rå kan man bruge blåbær til is eller i muffins.

Kilder:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Danske_frugttr%C3%A6er_og_buske/bl%C3%A5b%C3%A6r

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Danske_frugttr%C3%A6er_og_buske/bl%C3%A5b%C3%A6r

10 Dyr

Bænkebider

Navn: Bænkebider

Latinsk navn: Porcellio scaber

Informationer: I Danmark findes der over 27 forskellige arter, på trods af at de fleste kun synes at kende til én art. De tre mest almindeligt kendte bænkebidere i Danmark er: Gråsvin (Porcellio scaber) (det er den på billedet ovenfor). Skrukketrold (Oniscus asellus) og Kuglebænkebideren (Som ruller sig sammen som en lille kugle)

Bænkebidere har 14 ben, så de er altså ikke insekter, da disse alle har 6 ben. Faktisk tilhører bænkebiderne krebsdyrene, som ellers stort set alle lever i vand. Bænkebidere ånder også stadig med en slags gæller og da deres hud heller ikke er vandtæt, må de leve på meget fugtige steder for ikke at tørre ud. Bænkebidere har en fin lugtesans i deres antenner, og de tiltrækkes af lugten af vand – og af lugten af andre bænkebidere. Bænkebidere spiser halvt nedbrudte blade, grene, træstubbe og træstykker. De kan også godt lide alger og svampe og gammel frugt. Bænkebidere lever altså af alt det, der falder ned af sig selv – og som er lige til at gå til.

Kilde: http://baenkebider.dk/

Muldvarp

Navn: Muldvarp

Latinsk navn: Talpa europaea

Informationer: Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr. Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden. Pelsen er tæt og sort, og dens særlige struktur med underuld og dækhår der er næsten lige lange, og som er filtret ind i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, gør det muligt for muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får jord i pelsen.

Forfødderne er specialiserede til gravning ved at håndfladen er stor og hænderne drejet udefter.

Tilsyneladende mangler hovedet øjne og ører. Hos en voksen muldvarp er øjnene helt skjult bag det tætte hårlag. Dog findes om hvert øje en krans af særlige hår, der kan rejses, så øjet bliver blotlagt. Selve øjet er omkring 1 millimeter i diameter og synsevnen er begrænset. Det besidder et normalt øjes elementer, men f.eks. linsens brydningsevne er stærkt reduceret. Den tilsyneladende mangel på ører skyldes, at et ydre øre mangler og den 2 millimeter store åbning ind til det indre øre sidder forholdsvis langt tilbage på hovedet og er helt dækket af pelsen. Muldvarpen kan udstøde et enkelt højt skrig, når man f.eks. griber fat om den. Når to dyr er i slagsmål, kan man høre dette skrig gentaget flere gange i træk. Desuden kan muldvarpen frembringe en blød, kvidrende lyd, når den æder eller søger efter føde. Muldvarpe har - som de beslægtede spidsmus - et højt stofskifte, og skal æde over 50% af deres kropsvægt dagligt. Forsøg har vist, at en muldvarp på 80 g æder ca. 50 g orm dagligt.

Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=889

Bille

Navn: Kornet løber

Latinsk navn: Carabus granulatus

Informationer: Længde: ca. 20 mm. En af de mindre Carabus-arter. Den er svagt kobber-grøn-gylden-brun. Antennerne er sorte. Mellem hver af dækvingernes striber har den en række kraftige, aflange forhøjninger, der virkelig giver arten et mønstret udseende. Pronotum (stykket mellem hovedet og kroppen) er formet, så det nærmest ligner en gang bøjet metal; baghjørnerne vender nærmest halvt opad. Som hos andre metalskinnende arter kan der være en vis variation i skinnets præcise nuance. Kornet løber er et hurtigt og stærkt rovdyr, som jager om natten. Den æder hovedsageligt insekter, spindlere, orme snegle og andre smådyr. Den yngler i foråret, og larverne udvikler sig i løbet af sommeren. De voksne biller overvintrer, f.eks. under bark, træstubbe og sten. Arten kan formentlig yngle flere gange.

Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3514

Regnorm

Navn: Regnorm

Latinsk navn: Lumbricidae

Informationer: I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme. Blandt andre Stor regnorm, (Lumbricus terrestris) og Lang regnorm, (Aporrectodea longa). Regnorme er en familie i rækken ledorme. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet. Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden. Regnorme lever først og fremmest af organisk materiale som rådnende blade, svampetråde og bakterier på og i jorden. Materialet nedbrydes vha. bakterier og svampe i tarmkanalen. Ved deres aktivitet fremmer regnormene nedbrydningen af organisk materiale, samtidig med at materialet transporteres ned i jorden; desuden luftes jorden ved ormenes graven, hvilket er af stor betydning for planternes vækst og dermed til gavn for regnormene selv. Således spiller regnorme en uhyre vigtig rolle i den fortsatte vedligeholdelse af jordens, bl.a. landbrugsjordens, kvalitet.

Kilder:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Ledorme_og_fl%C3%B8jlsdyr/regnorme

https://da.wikipedia.org/wiki/Regnorme

Tusindben

Navn: Tusindben

Latinsk navn: Diplopoda

Informationer: Der er 41 arter i Danmark. De mest almindelige er, skov-tusindben, træcylinder-tusindben, kugle-tusindben og kile-tusindben. Tusindbenet er udstyret med et hårdt hudpanser, og hvis de føler sig truet ruller de sig sammen i en spiral, så deres sarte underside er skjult. Samtidig udskiller de et stærkt lugtende, giftigt stof gennem porer i kropssiden. Lugten er uhyre stærk og karakteristisk og afskrækker de fleste rovdyr. Tusindben er leddyr og de har to par ben på hvert led. Antallet af ben varierer med dyrets art og alder, men ingen tusindben kommer op på tusind ben. Man kunne formode, at det krævede en vis hjernekapacitet at styre de mange ben, men benene er næsten selvstyrende via små nervecentre i hvert led. Disse centre påvirkes af benene foran og bag hvert led, så benene bevæges i en jævn bølge. Hjernen i hovedet bestemmer dog i hvilken retning dyret skal gå. Tusindben hører til den gruppe af dyr, som man kalder nedbryderne. De spiser dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem. De fleste tusindben bryder sig ikke om lys. De vil helst være hvor der er fugtigt og mørkt, og derfor lever de i skovbunden under de visne blade eller helt nede i jorden.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/tusindben

Myre

Navn: Myrer

Latinsk navn: Formicidae

Informationer: En myre er et lille hurtigt insekt. Den har et hoved, en forkrop og en bagkrop. På hovedet har myren to følehorn, to øjne og en mund med skarpe kindbakker. På kroppen sidder seks ben – som på alle insekter. En almindelig arbejdermyre har ikke vinger, men det har hannerne og dronningerne der sværmer om sommeren. Det anslås, at der på verdensplan findes ca. 9500 forskellige myrearter, hvoraf de ca. 50 er at finde i den danske natur. Bla. er der sort havemyre, orangemyre, stikmyre, lille rød skovmyre, blodrød rovmyre og sort slavemyre. De danske myrearter er mellem 4 og 11 mm lange og kan kendes på dens karakteristiske antenner med knækled og kroppen, hvor der på bagkroppens indsnøring, stilken, er et til to pukler. I forhold til hvordan myrerne forsvarer sig eller angriber andre dyr, kan de danske myrer deles i stikmyrer eller bidemyrer. Stikmyrerne har en brod på bagkroppen. Brodden er forbundet med en giftkirtel, så gift kan sprøjtes ind i det dyr, der angribes. Bidemyrer har stærke munddele, som kan lave et sår, som myren derefter kan sprøjte gift i. De fleste myrer er rovdyr. De spiser mange forskellige insekter – og især insektlarver der er bløde og lette at dræbe. Myrerne dræber deres bytte ved at bide hul i det med kindbakkerne, og sprøjte myresyre ind i såret med den giftkirtel de har siddende på bagkroppen. Myresyre er en rimelig stærk gift for små dyr. Måske har du selv prøvet at blive bidt af en myre – og mærket myresyren svide i huden. Pluk en blå blomst i skoven og stik den helt hen til en myretue. De arbejdermyrer der vogter tuen vil sprøjte myresyre efter blomsten. Myresyren vil få blomsten til at ændre farve. Du kan også fange myresyren på et lille spejl. Men pas på øjnene.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/myrer

Måske en rovbille